Nabukodonosor

Nabukodonosor, i den græske oversættelse af det gamle testamente gengivelse af det babylonske Nabu-kudur-uzur ("Nebo! Beskyt kronen!"), navn på flere konger i Babylon, blandt andet på Jerusalems ødelægger, der førte jødernes ypperste til Babylon i landflygtighed. Hos de med ham samtidige profeter, Ezekiel og Jeremias, finder vi navnet nøjagtig gengivet med hebraiske bogstaver. I de yngre bibelske skrifter er der kommet et n for r ind i navnet, og i Masoreternes Nebuskadnesar har man fjernet sig endnu mere fra den rigtige udtale. Nabukodonosor har efterladt sig mange, enkelte meget lange officielle indskrifter. Den længste er i East-India-House i London, udgivet af Rawlinson og blandt andet oversat af Oppert: "Les merveilles de Babylone" (Paris 1865). I denne som i alle andre indskrifter af Nabukodonosor tales der kun om byggeforetagender, opførelsen af templer og andet, slet ikke om kirge, hvoraf Nabukodonosor dog førte mange heldige. Andre gode kilder, Bibelen og nogle af Josefos bevarede brudstykker af fønikiske historieskrivere, bøder dog en del på mangelen ved at fortælle om hans krige i Syrien. Nabukodonosor var søn af Nabopalassar, der sendte ham en hær til Eufrat, hvor han ved Karkemis slog ægypterkongen Neko og tvang ham ud af syrien (omtrent 604). Nabukodonosor, som omtrent 605 havde fulgt sin far på tronen, søgte nu at overtage alle de syriske stater, men disse bøjede sig ikke alle frivilligt. Adskillige søgte flere gange at gøre sig uafhængige. Følgen heraf blev blandt andet, at Jerusalem erobredes (omtrent 598) og kongen Jojakin blev ført som fange til Babylon. Da hans efterfølger Zedekias siden gentog forsøget, førtes han også bort med en del af folket, og Jerusalem ødelagdes helt. Tempelets hellige kar førtes af Nabukodonosor til Babylon. Med fønikerne førte Nabukodonosor også krige og gik sejrrig ud af kampen. Det nærmere er ikke nøjere kendt, men det synes, som om Tyros efter en belejring eller blokade på 13 år til sidst har måttet kapitulere. I folkemunde glemtes Nabukodonosor ikke. Der fortælles meget om ham, således hed det sig hos jøderne, at han af stolthed blev vanvittig, blev som et vildt dyr (således hos Daniel). Men det er historisk. DEr findes mange daterede, private aktstykker fra hans regeringstid, udgivet af Strassmaier, "Inschriften von Nabuchodonosor" (Leipzig 1889).